Teoretikere og begreber:
 |
| Billedet er fra: http://www.emu.dk/modul/projekt-i-almen-studieforberedelse |
Habermas mener, at det sociale liv, består af to grundlæggende handlingstyper: den målrationelle og den kommunikative handling. Derudover findes der også to rationalitetsformer: formålsrationalitet og kommunikativ rationalitet. Han anskuer samfundet i et dobbeltperspektiv, bestående af henholdsvis system og livsverden. Ved hjælp af disse begreber, forklarer Habermas samfundsteorien. Han mener at den målrationelle og formålsrationalitet skaber og skabes af systemet, hvilket også gælder for den kommunikative handling og rationalitet i forhold til livsverden.
Livsverdenen bygger på: Erfaring, kultur, gensidig
forståelse, opdragelse, socialisering, tavs
viden, social
integration og hverdagsliv
Systemverdenen bygger på: Økonomi, effektivitet, kontrol, fremmedgørelse, teknisk
handlen, mennesket
som middel, iagttagelse, markedsmekanismer og handlen
på ovenfra kommende påbudte regler
Habermas anvender system- og livsverdensbegreberne til at analysere det moderne kapitalistiske samfund. Han mener, at begge områder er nødvendige for opretholdelse og udvikling i samfundet. Ifølge Habermas er balancen mellem de to halvdele forstyrret, da systemet koloniserer livsverden. Dette et enstydigt med at den strategiske/instrumentelle handlinger i stigende grad dominerer de kommunikative med ødelæggelse af livsverden til følge (15, p. 75-9).
Humanistisk menneske syn: Habermas anvender system- og livsverdensbegreberne til at analysere det moderne kapitalistiske samfund. Han mener, at begge områder er nødvendige for opretholdelse og udvikling i samfundet. Ifølge Habermas er balancen mellem de to halvdele forstyrret, da systemet koloniserer livsverden. Dette et enstydigt med at den strategiske/instrumentelle handlinger i stigende grad dominerer de kommunikative med ødelæggelse af livsverden til følge (15, p. 75-9).
Når sygeplejen har en humanistisk udgangspunkt, betyder det, patienten
eller borgeren opfattes som et unikt individ - som selv har meninger og
holdninger. Det indebærer at sygeplejen bliver personorienteret. Humanistisk menneskesyn er en medmenneskelig holdning der indebærer
respekt, for patienten eller borgerens værdier og selvbestemmelse. Alle
mennesker er forskellige. Sygeplejersken skal fokusere på det enkelte menneskes
behov og værdier (11, p. 34).
 |
| Billedet er fra: https://www.colourbox.dk/billede/billede-1186115 |
Patricia Benner og Judith Wrubel er tilhænger af en ’fænomenlogisk’ tilgang til sygeplejen – hvilket vil sige at man som sygeplejerske ser mennesket som helhed. Herunder definerer de begrebet temporalitet, som ifølge Benner og Wrubel forstås i et nøje sammenhæng mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Der opleves nogle ting i ens fortid, som vil påvirke nutiden og den måde man agere på, og skaber bekymringer for fremtiden. Det er naturligvis individuelt fra menneske til menneske, grundet at alle har oplevet forskellige ting i fortiden - hvilket er med til at gøre hvert menneske unikt.
Når man bliver ramt af sygdom opstår der et ’’brud’’ på ens temporalitet, man mister pludselig normale funktioner som er dannet i ens fortid, og ligeledes vil man opleve at det har betydning for fremtiden (14, 88-9)
Aaron Antonovsky - oplevelse af sammenhæng
A.A mener at vi har for meget fokus på sygdom, frem for sundhed, men hævder også at man ikke kan gå igennem livet uden modstand. Derfor er han ophavsmand for begrebet salutogenese = hvad skaber sundhed?
Ifølge A.A møder man nogle generelle modstandsressourcer (GMR) igennem livet, som består af fysiologiske, kognitive, interpersonelle, værdi og holdningsmæssige udfordringer osv. For at kunne mestre disse GMR, skal man have en oplevelse af sammenhæng (OAS).
For at kunne opnå OAS, skal man have håndterbarhed, begribeligehed og meningsfuldhed.
Man kan dog godt have en lav begribelighed og/eller håndterbarhed, men en høj menings-fuldhed og dermed have en høj oplevelse af sammenhæng, da det giver mening for personen. (13, p. 33-40)
K.E. Løgsrup - Vejledningssamtale
Filosoffen K.E løgstrup, taler om urørlighedszonen ift. En god vejledningssamtale.
Løgstrup mener, at vi alle er omgivet af en ’urørlighedszone’. Det hører til almindelig høflighed over andre mennesker, at man respekterer deres urørlighedszone – og ikke går for tæt på. Han understreger dertil, at det er af stor vigtighed at man ikke drager konklusioner på baggrund af bagvedliggende motiver, da det kan være med til at krænke den enkeltes urørlighedszone. Derved sagt, at man skal lade den vejledningssøgende selv komme til facit.
Dog, peger Løgstrup på at denne ’urørlighedszone’ ikke er statisk, da den vil varierer fra situation til situation. Endvidere er det ligeledes af stor vigtighed at man i en vejledningssamtale stadig formår at have en vis form for balance, da urørlighedszonen skal berøres, hvis der skal ske ændring – dog på en acceptabel måde, hvor den vejledningssøgende ikke føler at der bliver dikteret hvad han/hun skal gøre, men heller ikke at håbet bliver frarøvet fra den vejledningssøgende.
Ifølge Løgstrup, tager enhver vejledningssamtale udgangspunkt i tanken om at en forandring er mulig, derfor spiller håbet en væsentlig rolle. (10, p. 6-11)
Patientologi
Patientologi har eksisteret siden 1978 hvor en amerikansk sygeplejeforsker, Pamela Brink, skrev en debatbog om emnet, da hun undrede sig over at patienterne var nærmest usynlige i undervisningsmateriale fra sundhedsvæsenet, samtidig var hun oprørt over plejepersonales negative indstilling overfor patienterne.
Patientologi i oversat betydning: læren om at være patient. Dvs. at man kan sætte sig i patientens sted, samt hvad patienten gennemgår. Dette er vigtig viden for sundhedspersonale, således at de har forudsætninger for at forstå patientens reaktioner på at være syge og afhængige, således de kan yde en sygepleje, der lever op til kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. (11, p. 51-56)
Empowerment
I sygeplejen betyder empowerment at støtte patienten til at handle selv og få kontrol over eget liv. Oversat betyder det: magt, kraft og styrke.
Det primære mål med empowerment, er at de sundhedsrelaterede bliver i stand til at etablere samarbejdsrelationer til patienter, der kan bære, at tage magten over eget liv, samtidig med at de stadig får støtte og hjælp til at gennemføre nødvendige forandringer i deres liv. For at opnå empowerment skal patienten udvikle viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt som er nødvendig for at pt. selv tager ansvaret for at gennemføre forandringer og opnå kontrol over eget liv. (9, p. 213-216)
Når man bliver ramt af sygdom opstår der et ’’brud’’ på ens temporalitet, man mister pludselig normale funktioner som er dannet i ens fortid, og ligeledes vil man opleve at det har betydning for fremtiden (14, 88-9)
Aaron Antonovsky - oplevelse af sammenhæng
A.A mener at vi har for meget fokus på sygdom, frem for sundhed, men hævder også at man ikke kan gå igennem livet uden modstand. Derfor er han ophavsmand for begrebet salutogenese = hvad skaber sundhed?
Ifølge A.A møder man nogle generelle modstandsressourcer (GMR) igennem livet, som består af fysiologiske, kognitive, interpersonelle, værdi og holdningsmæssige udfordringer osv. For at kunne mestre disse GMR, skal man have en oplevelse af sammenhæng (OAS).
For at kunne opnå OAS, skal man have håndterbarhed, begribeligehed og meningsfuldhed.
Man kan dog godt have en lav begribelighed og/eller håndterbarhed, men en høj menings-fuldhed og dermed have en høj oplevelse af sammenhæng, da det giver mening for personen. (13, p. 33-40)
 |
| Billedet er fra: http://www.denergonomiskekonsulent.dk/teorier_forside.html |
Filosoffen K.E løgstrup, taler om urørlighedszonen ift. En god vejledningssamtale.
Løgstrup mener, at vi alle er omgivet af en ’urørlighedszone’. Det hører til almindelig høflighed over andre mennesker, at man respekterer deres urørlighedszone – og ikke går for tæt på. Han understreger dertil, at det er af stor vigtighed at man ikke drager konklusioner på baggrund af bagvedliggende motiver, da det kan være med til at krænke den enkeltes urørlighedszone. Derved sagt, at man skal lade den vejledningssøgende selv komme til facit.
Dog, peger Løgstrup på at denne ’urørlighedszone’ ikke er statisk, da den vil varierer fra situation til situation. Endvidere er det ligeledes af stor vigtighed at man i en vejledningssamtale stadig formår at have en vis form for balance, da urørlighedszonen skal berøres, hvis der skal ske ændring – dog på en acceptabel måde, hvor den vejledningssøgende ikke føler at der bliver dikteret hvad han/hun skal gøre, men heller ikke at håbet bliver frarøvet fra den vejledningssøgende.
Ifølge Løgstrup, tager enhver vejledningssamtale udgangspunkt i tanken om at en forandring er mulig, derfor spiller håbet en væsentlig rolle. (10, p. 6-11)
Patientologi
Patientologi har eksisteret siden 1978 hvor en amerikansk sygeplejeforsker, Pamela Brink, skrev en debatbog om emnet, da hun undrede sig over at patienterne var nærmest usynlige i undervisningsmateriale fra sundhedsvæsenet, samtidig var hun oprørt over plejepersonales negative indstilling overfor patienterne.
Patientologi i oversat betydning: læren om at være patient. Dvs. at man kan sætte sig i patientens sted, samt hvad patienten gennemgår. Dette er vigtig viden for sundhedspersonale, således at de har forudsætninger for at forstå patientens reaktioner på at være syge og afhængige, således de kan yde en sygepleje, der lever op til kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. (11, p. 51-56)
 |
| Billedet er fra: http://pureempowerment.com.au |
I sygeplejen betyder empowerment at støtte patienten til at handle selv og få kontrol over eget liv. Oversat betyder det: magt, kraft og styrke.
Det primære mål med empowerment, er at de sundhedsrelaterede bliver i stand til at etablere samarbejdsrelationer til patienter, der kan bære, at tage magten over eget liv, samtidig med at de stadig får støtte og hjælp til at gennemføre nødvendige forandringer i deres liv. For at opnå empowerment skal patienten udvikle viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt som er nødvendig for at pt. selv tager ansvaret for at gennemføre forandringer og opnå kontrol over eget liv. (9, p. 213-216)
Professionel omsorg
Omsorg drejer sig ifølge den Engelske filosof Nel Noddings, om moral og relationer mellem mennesker. Nodding skelner mellem ’naturlig omsorg’, og ’etisk omsorg’. Den naturlige omsorg bygger på den omsorg der gives og modtages af nære relationer, her forventes der at få noget igen. Den etiske/professionelle omsorg, tager udgangspunkt i den naturlige, men kommer ikke af sig selv. Den etiske omsorg fastholder forpligtelsen til at yde omsorg til personer der har behov for det. I sygeplejen er det den professionelle omsorg der tilbydes patienterne. Det udøves i en begrænset periode, og betyder at der er en distance imellem den professionelle og patienten. (11, p 33-34)
Omsorg drejer sig ifølge den Engelske filosof Nel Noddings, om moral og relationer mellem mennesker. Nodding skelner mellem ’naturlig omsorg’, og ’etisk omsorg’. Den naturlige omsorg bygger på den omsorg der gives og modtages af nære relationer, her forventes der at få noget igen. Den etiske/professionelle omsorg, tager udgangspunkt i den naturlige, men kommer ikke af sig selv. Den etiske omsorg fastholder forpligtelsen til at yde omsorg til personer der har behov for det. I sygeplejen er det den professionelle omsorg der tilbydes patienterne. Det udøves i en begrænset periode, og betyder at der er en distance imellem den professionelle og patienten. (11, p 33-34)
 |
| Billedet er fra: http://www.personaleweb.dk/sygefravaer-er-vendt-til-naervaer |
Pierre Bourdieu - kapital og habitus
Pierre Bourdieu er en fransk socialantropolog og sociolog.
Kapital er et af Pierre Bourdieus
helt centrale begreber. Begrebet forsøger at begrebsliggøre de ressourcer og
egenskaber, som individet er i besiddelse af, og som de drager nytte af i det
sociale liv. Kapital optræder i fire hovedformer: økonomisk, kulturel, social
og symbolsk.
Habitus: Bourdieu antager, at der
i det enkelte menneske, gennem dets opvækstmiljø og erfaringer, indlejres en
række dispositioner, der sidder som en halvt bevidst, halvt tavs viden.
Menneskets karakter eller habitus, som Bourdieu kalder det, skabes af den
praksis, man oplever.
Den habitus, man har opbygget, har afgørende betydning for den måde, man
agerer på. Vi reagerer på bestemte måder i bestemte situationer, ud fra de
habitus vi har.
(15, 70-4)
Den danske kvalitets
model (DDKM):
Den danske kvalitets model opstod, fordi der kom fokus på utilsigtede
hændelser i sundhedsvæsnet. Der kom også øget opmærksomhed til dårlig
kommunikation mellem sektorerne, derfor blev det klart, at der var brug for at
arbejde på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Den Danske Kvalitetsmodel, er et nationalt
system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. IKAS
er grundlæggere af begrebet, og det er udviklet i et samarbejde mellem stat,
regioner, kommuner og erhvervsliv. Begrebet bygger grundlæggende på akkreditering
som er en metode man beskriver standarder for god kvalitet. Disse kaldes
akkrediteringsstandarder.
Formålet med DDKM er at:
- Sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser.
- Skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.
- Forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.
 |
| Billedet er fra: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Indledende-afsnit/Indholdet-i-Den-Danske-Kvalitetsmodel.aspx |
Biomagt - Michel Foucault
Magt er et grundlæggende vilkår der gennemstyrer hele samfundet.
Ifølge Foucault sker magten igennem to kilder:
Biomagt er en magt der har til formål at lede befolkningen, mhp. at fremme sundhed, livskvalitet og sikkerhed. Biomagtens redskaber er først og fremmest den øgede videnskabelige viden om mennesket, som har kunne bidrage til at ordne og kontrollere liv i en ny og anden forstand. Biomagt udøves på samfundsplan, det bygger på love og værdier og gør at man som sundhedspersonale kan "fabrikere" kroppe, til at gøre hvad der bliver sagt.
Mikromagt er en magt der udøves på hverdagsplan og som er rettet mod mennesker i konkrete situationer. (9, p. 33-37)
Tværfagligt samarbejde:
Når forskellige faggrupper arbejder sammen mod et fælles defineret mål med udgangspunkt i egen og fælles faglighed, arbejder de tværfagligt.Tværfaglighed er når man lære af, om og med hinanden. Tværfagligt samarbejde opstår for at forbedre kvaliteten. Ved tværfagligtsamarbejde er der nogle forudsætninger for udvikling af samarbejdet - det kræver bl.a. tryghed i eget fag, fælles problemforståelse, fælles målsætninger, klar fordeling af ansvarsforhold og realistiske forventninger. Med tværfagligsamarbejde opstår nye muligeder i krydsfeltet mellem de forskellige professioners viden. (16, p. 86-110)
Magt er et grundlæggende vilkår der gennemstyrer hele samfundet.
Ifølge Foucault sker magten igennem to kilder:
Biomagt er en magt der har til formål at lede befolkningen, mhp. at fremme sundhed, livskvalitet og sikkerhed. Biomagtens redskaber er først og fremmest den øgede videnskabelige viden om mennesket, som har kunne bidrage til at ordne og kontrollere liv i en ny og anden forstand. Biomagt udøves på samfundsplan, det bygger på love og værdier og gør at man som sundhedspersonale kan "fabrikere" kroppe, til at gøre hvad der bliver sagt.
Mikromagt er en magt der udøves på hverdagsplan og som er rettet mod mennesker i konkrete situationer. (9, p. 33-37)
Tværfagligt samarbejde:
Når forskellige faggrupper arbejder sammen mod et fælles defineret mål med udgangspunkt i egen og fælles faglighed, arbejder de tværfagligt.Tværfaglighed er når man lære af, om og med hinanden. Tværfagligt samarbejde opstår for at forbedre kvaliteten. Ved tværfagligtsamarbejde er der nogle forudsætninger for udvikling af samarbejdet - det kræver bl.a. tryghed i eget fag, fælles problemforståelse, fælles målsætninger, klar fordeling af ansvarsforhold og realistiske forventninger. Med tværfagligsamarbejde opstår nye muligeder i krydsfeltet mellem de forskellige professioners viden. (16, p. 86-110)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar