Proces

Innovationsslangen 

Billedet er fra:http://nursesnr7.blogspot.dk

Fredag den. 6/3: 

Vi har valgt at arbejde ud fra denne proces, kaldet "innovationsslangen". Vi har i dag afsluttet punkt 1, forventningsafklaring. Vi er kommet gennem fasen, via vejledningssamtalen - hvor vi fik afklaret vores forventninger til hinanden og vores vejleder. Dog har vi et hængeparti, da vi ikke kan komme i kontakt med vores kliniske vejleder, og hermed mangler accept på vores fortolkning af casen, samt nogle spørgsmål til en bedre helhedsforståelse. Dog begynder vi så småt at bevæge os ind i fase 2, research, hvor vi tager udgangspunkt i vores forståelse af casen, samt holder det op mod relevant undervisningsmateriale og sortere i, hvad vi finder interessant at bruge, således det har sammenhæng med casen og der opstår en rød tråd. 


Tirsdag den. 10/3:
Vi har fået et godt svar fra vores kliniske vejleder, hvilket har bekræftet nogle af vores tanker, samt sat nogle flere i gang. Vi befinder os i 2. Fase af innovationsslangen, som er `research´ og er godt i gang med at finde informationer og viden omkring lovgivning. Endvidere er vi ved at forberede os til et interview, dels med en sygeplejerske, men vi forsøger også at få fat i en borger med ny opdaget diabetes, hvilket kan være med til at give os svar på vores mange refleksioner. 
Vores videre plan er at vi skal have accept fra vores vejleder omkring vores spørgsmål til sygeplejerske og evt. Borger. 
Vi er meget spændte, og glæder os til at kunne komme rigtig i gang med at analysere vores interview og håber selvfølgelig at vores plan holder stik, men alt kan jo ske når man har med mennesker at gøre.
Billedet er fra: http://www.contentmarketing.dk/tjekliste-indholdsstrategi/

Lørdag den. 14/3
Vi befinder os stadig i fase 2 – vi har af vores vejleder fået accepteret vores spørgsmål til interview. Vi har gjort os en masse overvejelser omkring hvordan hele processen i forhold til de forskellige interview skal forløbe. Endvidere har vi snakket fordele og ulemper ved de forskellige metoder til interview, og syntes selv vi er nået frem til noget konstruktivt. 
Vi har været på biblioteket for at søge yderligere viden omkring kvantitativ og kvalitativ interviews, og dermed fået den fulde forståelse af hvad der passer bedst til vores projekt arbejde. Da vi har fokus på at vores borger har flere sygdomme på én gang, også kaldet ’komorbiditet’ har vi været meget opsøgende ift. viden omkring det, samt kort præciseret på bloggen hvad det vil sige, og hvad man bør være obs. på som sygeplejerske til en borger med den problematik.
Ydermere har vi været opsøgende i forhold til de etiske retningslinjer, og føler os nu godt klædt på til at udføre de omtalte interviews i den kommende uge.
Tirsdag den. 17/3
Vi har idag afsluttet de sidste interviews, hvilket betyder at vi er færdige i fase 2 "research". Vi har valgt at interviewe en afdelingsleder, vores kliniske vejleder, en borger med diabetes og en hjemmesygeplejerske, det har vi valgt for at få afdækket vores emner. Vi syntes selv at vi har fået tilstrækkelig med informationer og opnået den fornødne viden til at kunne bevæge ind i fase 3, som er analysen.
Onsdag den. 18/3
Vi har kastet os ud i fase 3 "analyse". Det er her vi kobler relevant teori fra undervisning på det indsamlede empiri. Vi har meget fokus på at transkriptere det indsamlede data, således at vi skelner mellem hvad der er relevant for vores projekt, herved formår vi at begrænse os. Vi er lige nu igang med at analysere svar fra hjemmesygeplejerskerne og sygeplejekoordinatoren. Vi har valgt at have Habermas "systemverden - livsverden", som et overordnet springbræt for vores analyse, herunder vil der naturligvis inddrages andre teorier og begreber som er relevante. Vores fokus vil primært være at systemverdenen kolonisere livsverden, hvilket kommer til udtryk igennem vores interviews med fagpersonerne og analysen heraf.
Fredag den. 20/3
Vi har i dag afslutte fase 3 "analyse", da vi har sat det sidste punktum i analysen af interviewene med borger og fagpersoner. Vi har fået koblet relevant teori på, og glæder os til at uddybe det yderligere til eksamen. Vi vil så småt bevæge os ind i fase 4 "konceptudvikling og design", hvor vi vil begynde at udarbejde vores innovative løsning - vi har mange idéer og løsninger, som vi ser frem til at dele med jer.

Billedet er fra: http://battlenations.wikia.com/wiki/File:Thumbs-up.jpg

Mandag den. 23/3 
Vi befinder os nu i fase 4 "konceptudvikling og design". Vi er godt i gang med vores innovative løsning. Vi er startet med at lave en skitse og mindmap over idéen. Vores innovative løsning understøtter det der er gennemgående i hele vores projekt - nemlig at, systemverdenen er dominerende i forhold til livsverdenen. Men vi har dog tænkt borgerens livsverdenen ind i APP'en, fordi den tager udgangspunkt i brogerens ønsker, behov og selvinddragelse. Samtidig skal vores løsning ende med et slutresultat, således vores problemformulering besvares.

Tirsdag den. 24/3
Vi er nu nået til sidste fase I innovationsslangen, som er ’’prototyping og test’’, da vores innovative løsning er udvikling af en APP, kan vi ikke lave prototyping på selve APP’en, da vi ikke har mulighed for at udvikle den. Men, vi har dog stadig ’’testet’’ den, i og med vi i gruppen har været i stand til at se kritisk på dette. Vi har fundet en del fordele og men også ulemper ved denne løsning. Vi har taget ’’brugerens briller’’ på, for at sikre den bedste kvalitet af dette produkt.
Billedet er fra: http://www.nordbariatric.com/da/artikler/gastric-sleeve-fordele-og-ulemper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar