Vores oprindelige plan var at vi idag d. 16/3, skulle snakke med en hjemmesygeplejerske som har taget kurser i diabetes og som også har med koordinering at gøre. Men da der er sygdom i omløb, var dette ikke en mulighed alligevel. Derfor måtte vi springe til plan B, som blev at interviewe vores kliniske vejleder, da hun jo også har en del kendskab til diabetes, igennem hendes arbejdserfaring. Derudover fik vi mulighed for at snakke med afdelingslederen, som er sygeplejekoordinator og er med til at modtage nye borgere og er primært den som har det overordnede overblik.
Inden interviewene:
Vi har valgt at benytte en kvalitativ metode, da vi ønsker fokus på kvaliteten i svarene. Vi finder det som en stor fordel at man ved denne metode har mulighed for at skabe god kontakt på kort tid, samt komme med uddybende spørgsmål hen ad vejen – derudover er det en metode hvor man sidder ansigt til ansigt, og har mulighed for at observere mimik og kropssprog, som har betydning for hvordan man tolker troværdigheden. Under disse interviews har vi valgt at benytte det ’strukturerede interview’, da strukturen her på forhånd er lagt fast, i det vi inden interviewet med fx. hjemmesygeplejersken i Frederikshavn kommune har sendt spørgsmålene på forhånd, således det giver mulighed for at vise konkret hvad det drejer sig om. Endvidere at vi får de informationer vi søger, samt at interviewpersonen ikke bevæger sig væk fra det konkrete. (5, p. 85-87)
Under interviewene med klinisk vejleder og afdelingsleder:
Snakken kom ret hurtigt igang inden vi overhovedet fik startet vores interviews, dette betød at vores strukturerede interview, meget hurtigt blev semistruktureret, da rækkefølgen på vores spørgsmål blev brudt, da vi havde været indeover de fleste spørgsmål. Vi formåede dog stadig at følge vores interview guide, så vidt muligt.
Efter interviewene med klinisk vejleder og afdelingleder:
Trods de pludselige ændringer, syntes vi stadig at det blev til to gode interviews med god stemning og engagement fra begge interviewpersoner.
Det at vi gik fra at have et struktureret interview til et semistruktureret, gjorde at vi havde mulighed for at stille spørgsmål som ikke var planlagt, men som passede ind til vores emne, dette gjorde at interview blev mere åbent, derfor oplevede vi ændringen som positiv og vi vil til imorgen overveje hvordan vi vil starte vores næste strukturerede interview med hjemmesygeplejersken fra Frederikshavn kommune, således at det forbliver struktureret, da vi ligelede kan se positive egenskaber herved.
Vi glæder os til at få transskripteret disse interviews, samt at komme igang med analysen.
Vi benytter en kvalitativ interview metode, da det har fokus på kvaliteten frem for mængden. Den hjælper med at indfange komplekse informationer, således vi kan gå i dybden med dette. Vores hensigt ved at benytte denne metode er, at det er borgeren (den interviewede), der er deltagende – og man kan derved som interviewer kan komme med supplerende spørgsmål løbende.
Efter interviewet:
Efter interviewet sad vi alle med en følelse af, at vi har formået at lytte aktivt og holde et godt kropssprog, dette gjorde også at borgeren turde åbne sig og fortælle om sine erfaringer med sygdommen. Vi syntes derfor selv at vi har fået nogle gode svar, vi kan arbejde videre på. Vi syntes også at vi formåede at holde interviewet semistruktureret, da vi holdte os til emnerne, men at der også blev snakket udover vores spørgsmål.
 |
| Billedet er fra https://www.prosa.dk/aktuelt/prosabladet/artikel/artikel/projektledelse-er-sund-fornuft/?tx_prosamag_pi1%5Bpageid%5D=4359 |
Interview med fagpersoner:
(Hjemmesygeplejerske og afdelingsleder/koordinator i Hjørring kommune, samt hjemmesygeplejerske fra Frederikshavn kommune)
Vi har valgt at benytte en kvalitativ metode, da vi ønsker fokus på kvaliteten i svarene. Vi finder det som en stor fordel at man ved denne metode har mulighed for at skabe god kontakt på kort tid, samt komme med uddybende spørgsmål hen ad vejen – derudover er det en metode hvor man sidder ansigt til ansigt, og har mulighed for at observere mimik og kropssprog, som har betydning for hvordan man tolker troværdigheden. Under disse interviews har vi valgt at benytte det ’strukturerede interview’, da strukturen her på forhånd er lagt fast, i det vi inden interviewet med fx. hjemmesygeplejersken i Frederikshavn kommune har sendt spørgsmålene på forhånd, således det giver mulighed for at vise konkret hvad det drejer sig om. Endvidere at vi får de informationer vi søger, samt at interviewpersonen ikke bevæger sig væk fra det konkrete. (5, p. 85-87)
Denne form er meget ’fakta’ orienteret, og kan derved godt blive ’opgave centeret’, men da det er interviews med fagpersoner finder vi det som en hensigtsmæssig metode, for at opnå bedst mulig faglig viden omkring det vi arbejder med i vores opgave. Det handler for os om at begrænse os indenfor vores emne, da vi ved at en fagperson har meget spændende viden at byde på.
Vi vil dog stadig medtænke de etiske retningslinjer, (se under etik.)
 |
| Billedet er fra: http://www.kitchn.dk/koekkenindretning.aspx |
Under interviewene med klinisk vejleder og afdelingsleder:
Snakken kom ret hurtigt igang inden vi overhovedet fik startet vores interviews, dette betød at vores strukturerede interview, meget hurtigt blev semistruktureret, da rækkefølgen på vores spørgsmål blev brudt, da vi havde været indeover de fleste spørgsmål. Vi formåede dog stadig at følge vores interview guide, så vidt muligt.
Efter interviewene med klinisk vejleder og afdelingleder:
Trods de pludselige ændringer, syntes vi stadig at det blev til to gode interviews med god stemning og engagement fra begge interviewpersoner.
Det at vi gik fra at have et struktureret interview til et semistruktureret, gjorde at vi havde mulighed for at stille spørgsmål som ikke var planlagt, men som passede ind til vores emne, dette gjorde at interview blev mere åbent, derfor oplevede vi ændringen som positiv og vi vil til imorgen overveje hvordan vi vil starte vores næste strukturerede interview med hjemmesygeplejersken fra Frederikshavn kommune, således at det forbliver struktureret, da vi ligelede kan se positive egenskaber herved.
Vi glæder os til at få transskripteret disse interviews, samt at komme igang med analysen.
Interview med borger, der har diabetes:
 |
| Billede er fra: http://ndep.nih.gov/partners-community-organization/campaigns/controlyourdiabetesforlife.aspx |
Det er en metode der ikke kan generalisere viden – da det er er den enkeltes komplekse svar vi arbejder ud fra.
Hvorimod det kvantitative spørgeskema er statistisk, og hvad flertallet siger. Dette er ikke relevant for os, da vi har fokus på hvordan den enkelte borger oplever at få en kronisk sygdom, samt opnå bedst muligt kvalitet i svarene.
Inden interviewet har vi gjort os nogle overvejelser omkring strukturen i interviewet, samt hvor det finder sted.
Vi bestræber os på at interviewet kan finde sted med borgeren i eget hjem, da det skaber trygge rammer, og kan være med til at gøre borgeren mere afslappet. Endvidere har borgeren mulighed for at vise betydningsfulde ting, billeder osv. Hvilket kan være med til at skabe en form for relation, og igen tryghed.
Vi har valgt at interviewet skal være ’semistruktureret’, da det er et åbent interview. Samtalen er struktureret efter de emner der ønskes afdækket, men samtidig efterlader den plads til at intervieweren kan forfølge nye spor i samtalen, og dermed indhente viden om andet, og mere end det der var planlagt på forhånd (6).
Herved får vi mulighed for at få et indblik i borgerens livsverden, og måske dukker der informationer op som vi som studerende ikke selv havde tænkt på.
Det er vigtigt hele tiden at have i baghovedet at ingen mennesker er ens, og at alle mennesker er som V. Henderson understreger unikke og dette tages højde samt gives der plads til i denne interview form.
Under interviewet:
- Aktivt lyttende
- Forstående
- Uddybende
- Fokus på kropsholdning og sprog brug
 |
| Billede er fra:http://www.eazyhire.in/blog/at-the-interview/ |
Efter interviewet:
Efter interviewet sad vi alle med en følelse af, at vi har formået at lytte aktivt og holde et godt kropssprog, dette gjorde også at borgeren turde åbne sig og fortælle om sine erfaringer med sygdommen. Vi syntes derfor selv at vi har fået nogle gode svar, vi kan arbejde videre på. Vi syntes også at vi formåede at holde interviewet semistruktureret, da vi holdte os til emnerne, men at der også blev snakket udover vores spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar