Billedet er fra: http://www.gurlivibeke.dk/tilsyn
I Danmark
har vi en lovgivning kaldes ’sundhedsloven’ som alle der arbejder inde for
sundhedsvæsnet skal følge.
De forskellige love er med til at sikre god kvalitet for den enkelte i sygeplejen. Nogle love er mere relevant for nogen, end andre – derfor har vi valgt nogle ud, som er relevant for netop vores borger.
Blandt andet….
De forskellige love er med til at sikre god kvalitet for den enkelte i sygeplejen. Nogle love er mere relevant for nogen, end andre – derfor har vi valgt nogle ud, som er relevant for netop vores borger.
Blandt andet….
Patienters medinddragelse i
beslutninger:
§ 15. Ingen behandling må indledes eller
fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. (2)
Denne lov er meget relevant hos vores borger. Eksempelvis, er der fra sygehusets side henvist til urologerne grundet problemer med vandladning. Vores borger ønsker ikke at møde op til dette, og har derfor aflyst tiden – her er det naturligvis en god ide at formidle viden omkring konsekvenserne ved ikke at tage af sted, men man bør stadig huske at accepterer den enkelte borgers valg, og manglede samtykke.
Denne lov er meget relevant hos vores borger. Eksempelvis, er der fra sygehusets side henvist til urologerne grundet problemer med vandladning. Vores borger ønsker ikke at møde op til dette, og har derfor aflyst tiden – her er det naturligvis en god ide at formidle viden omkring konsekvenserne ved ikke at tage af sted, men man bør stadig huske at accepterer den enkelte borgers valg, og manglede samtykke.
Billedet er fra: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2011-05-14-Studerende-i-praksis-Tid-til-medinddragelse.aspx
§ 16. Patienten har ret til at få
information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om
risiko for komplikationer og bivirkninger.
Endvidere har borgeren som ovenstående ret til at få information omkring komplikationer, i dette tilfælde (ved ikke at passe sin diabetes) – her kan der sættes spørgsmålstegn ved om denne information er tydeliggjort nok, i og med hun stadig ikke formår at ’’tage sygdommen ind’’.
Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.
Borgeren har dog også ret til at frabede sig information, hvis dette er tilfældet bør man også accepterer dette som sundhedspersonale.
Stk. 3. Informationen skal gives løbende og
give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte
behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset
modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed,
erfaring m.v.
Hvis informationen ønskes, bør man
også tage højde for alder, køn, modenhed osv. I vores tilfælde er det en dame
på 60 år – her bør man tilpasse kommunikationen således den passer netop til
den type borger. Endvidere, tage højde for andre komplikationer der kan opstå i
den alder (fx nedsat hørelse, forståelse af fagudtryk osv)
Tavshedspligt:
Når man har med med mennesker at gøre, er det først og
fremmest vigtigt, at man er klar over sin tavshedspligt. Alle
sundhedspersoner er underlagt tavshedspligt - det betyder, at man ikke må
videregive oplysninger om en patient eller borgers helbred og andre fortrolige
oplysninger, uden samtykke. Tavshedspligt hænger sammen med anonymitet og
pligten indebærer beskyttelse mod den enkeltes identitet (1, p. 63).
§ 40. En
patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under
udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående
helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger,
jf. dog reglerne i dette kapitel (2).
Billederne er fra: https://onlinepatientbog.dk/Info/Genopr.aspx & http://www.etik.dk/debat/ole-hartling-lægernes-lukkethed-har-sine-grunde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar